Generelle leje- og leveringsbetingelser for Alveen.dk

1. DEFINITIONER:

1.1 Ved aktiviteten forstås:

Det materiel som udlejer sætter til leje og disposition. Aktiviteten inklusiv tilbehøret forbliver stedse udlejers ejendom, og denne ejendomsret kan ikke overføres til lejer.

1.2 Ved force majeure forstås:

Strejke, lockout, anden arbejdsstandsning, krig, ildsvåde, orkan, storm, ulykkestilfælde, havari, uheld og nedbrud med køretøjer, blæsevejr og uheld der forhindrer færger i at sejle og lignende. Eller andre forhold som Alveen.dk ikke har indflydelse på.

1.3 Ved levering forstås:

Aktivitetens fysiske overgang fra udlejer til lejer er det tidspunkt, hvor risikoen for aktivitetens hændelige undergang eller aktivitetens beskadigelse overgår fra udlejer til lejer, eller hvor lejer afhenter materiellet hos anden lejer.

1.4 Ved tilbagelevering forstås:

Det tidspunkt, hvor aktiviteten inklusive tilbehør leveres fra lejer til udlejer og hvor risikoen for tingenes hændelige undergang herunder aktivitetens beskadigelse overgår fra lejer til udlejer.

1.5 Ved mangler forstås:

At aktiviteten eller noget af det medfølgende tilbehør påføres en værdiforringende fysisk beskadigelse eller ikke længere fremtræder i den samme stand, herunder vedligeholdelsesmæssig stand, som da den blev leveret.

1.6 Ved forsinkelse forstås:

At aktiviteten ikke leveres eller tilbageleveres på det tidspunkt, hvor parterne havde aftalt dette.

1.7 Ved lejeperiode forstås:

Det tidspunkt, hvor aktiviteten inklusive tilbehør, anses for at være leveret fra udlejer til lejer og indtil det tidspunkt, hvor aktiviteten inklusive tilbehør efter denne aftale er tilbageleveret fra lejer til udlejer.

1.8 Ved ibrugtagning forstås:

Det tidspunkt hvor aktiviteten tages i brug af publikum.

1.9 Brugssted.

Brugssted er arealet for placering af forlystelser m.v. eller lokale for levering/afhentning. Lejer forpligter sig til at anvise kørefast vej til placeringen samt anvise pladsen, hvor materiellet skal placeres.

2. LEVERING AF AKTIVITETER:

2.1 Det er lejers ansvar at få de offentlige myndigheders tilladelse og godkendelse til opstilling og anvendelse af aktiviteten, dog garanterer udlejer, at aktiviteten er synet og godkendt af godkendt akkrediteringsinstans til anvendelse til sit formål.

2.2 Eventuel afgift til Koda eller Grammex er udlejer uvedkommende.

2.3 Udlejers sædvanlige leveringsbetingelser er ab udlejers adresse i Havdrup, også selv om aktiviteten ved egen eller fremmed fragtfører skal sendes til lejer, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne.

2.4 Lejer er forpligtet til at sørge for, at det til opstilling anviste sted er jævnt/ plant. Pladsen skal være uden skarpe genstande, og jordbunden af en sådan beskaffenhed, at aktiviteten kan forankres på en betryggende og ansvarlig måde. Arealet må maximalt have en hældning på 5 %, og levering sker i gadeplan. Der skal være et friareal på mindst 180 cm omkring oppustelige forlystelser. Såfremt en aktivitet skal transporteres op eller ned af trapper, skal dette meddeles ved bestilling. Udlejer beregner ekstra betaling herfor samt kræver flere hjælpere fra lejer.

2.5 Lejer er i denne situation ligeledes forpligtet til at stille tre - fem voksne, fysisk duelige personer over 18 år ekstra til rådighed for udlejer, eller udlejers personales rådighed for at medvirke ved aktivitetens opstilling/ håndtering, samt håndtering ved nedtagning og læsning.

2.6 Såfremt lejer ikke stiller disse tre - fem personer + evt. ekstra personer til rådighed på det aftalte tidspunkt, er det at betragte som en væsentlig misligholdelse af denne aftale og udlejer har i denne situation ret til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende i henhold til pkt. 9.5.

2.7 Udlejer kan dog i stedet for at gøre misligholdelsesbeføjelser

gældende kræve, mod at anvende egne medarbejdere til opstilling/ nedtagning, at lejer godtgør udlejer gældende timepris for medarbejdere i såvel køre- som arbejdstid. Godtgørelsen udgør kr. 350,00 pr. på begyndt time.

3. FORSIKRING:

3.1 Udlejer oplyser, at der i Tryg er tegnet en erhvervsansvarsforsikring

3.2 Beskadiges aktiviteten, eller går den til grunde, eller stjæles den, medens den er i lejers varetægt, er lejer forpligtet til at erstatte det lejede til nyværdi.

3.3 Lejer er forpligtet til på en utvetydig måde at orientere det publikum, som anvender aktiviteten om anvendelsen af den pågældende forlystelse.

3.4 Risikoen for enhver form for personskade, mens aktiviteten er i lejers varetægt, herunder ansvaret for skader på de medhjælpere, som lejer stiller til udlejers rådighed, bæres altid af lejer.

4. FORSINKELSE:

4.1 Ved forsinkelse i forbindelse med lejers tilbagelevering af aktiviteten, udover det aftalte tidspunkt, skal lejer betale den i prislisten anførte dagspris pr. påbegyndt døgn indtil det lejede er tilbageleveret til udlejer.

4.2 Ved forsinkelse i forbindelse med udlejers levering/ afhentning af aktiviteten, gives der ingen dekort i den aftalte lejepris.

Generelle leje- og leveringsbetingelser for Alveen.dk

5. OPSTILLING

5.1 For opstilling af oppustelige aktiviteter er det nødvendigt, at der på opstillingsstedet er en tilstrækkelig strømforsyningskilde: 220 volt/12-14 amp. på separat fase, hanstik med jord påmonteret. Strøm fra kraftkabel med adapter anbefales.

5.2 Strømforsyningen er altid lejers ansvar.

5.3 Aftales det, at udlejer eller dennes personale leverer/ opstiller en aktivitet, skal der være direkte adgang til strømudtag som beskrevet inden for maksimalt 20 meter. Er det ikke tilfældet, og opstår der ventetid, vil udlejer kræve timebetaling for ventetiden.

5.4 Opstiller lejer selv aktiviteten skal han nøje følge den brugsvejledning, som gives af udlejer.

5.5 Såfremt det er aftalt, at udlejer leverer aktiviteten på opstillingsstedet, er det en betingelse, at lejer har 2 personer til udlejers rådighed, jfr. §2, til aflæsning/ opstilling af aktiviteten.

5.6 Sker levering ab udlejers adresse i Havdrup, er det en betingelse, at samme antal personer er til stede til at læsse/ aflæsse aktiviteten.

5.7 Aktiviteten må ikke fjernes fra det sted, som lejer har oplyst udlejer om, at aktiviteten skal opstilles på. Hvis den fjernes herfra uden udlejers skriftlige samtykke, er det at betragte som en væsentlig misligholdelse af parternes aftale.

5.8 Lejer forpligter sig til at kontrollere den lejede aktivitet før ibrugtagning. Såfremt det lejede inkl. det lejede tilbehør ikke fungerer optimalt, skal lejer straks kontakte udlejer på dennes hovednummer telefon 20 74 29 22.

5.9 Udlejer forpligter sig til at foretage en snarlig udbedring af aktiviteten, såfremt udlejer har ansvaret for den manglende funktionsduelighed.

5.10 Lejer må ikke få andre til at foretage reparationer eller lignende på den lejede aktivitet uden udlejers udtrykkelige samtykke. Lejer må ligeledes ej heller påføre udlejer udgifter ved at foretage ændringer, reparationer eller lignende af det lejede materiel, uden at det er en klar skriftlig aftale med udlejer og beløbsstørrelsen er kendt.

5.11 Er aktiviteten taget i brug, vil lejer ikke kunne gøre gældende overfor udlejer, at aktiviteten ikke fungerede optimalt på ibrugtagningstidspunktet.

5.12Det er lejers ansvar, at der skal være frie tilkørselsforhold for anvendte køretøjer, til det/ de aftalte opstillingssteder, samt at opstillingspladser på og ved vejarealer er afspærrede, og at der er ansøgt om

polititilladelse til, at opstillingen må finde sted, og at af og pålæsning vil kunne ske uden bøder for udlejer. Er kørevejen ikke i orden ved såvel levering som afhentning vil lejer blive faktureret for forgæves transport eller ventetid og redningsassistance, minimum kr. 1.500.00

5.13 Udlejer er ikke erstatningspligtig, hvis kørsel med bil, kran eller andet køretøj på området giver spor, knækkede fliser, brud på dæksler, skader ved udslip af motor- eller hydraulikolie eller forårsager anden form for skade, samt for skader på døre, dørkarme, porte, hegn, stakit, murværk, tagudhæng, gulve, skader på bygninger m.v. ved levering/ brug/ afhentning af forskellige former for aktiviteter/ telte, der fremkommer ved kørsel på området.

5.14 Ved aktivitetens opstilling har udlejer intet ansvar i forbindelse med eventuel beskadigelse af gas-, vandledning, telefon- og strømførende kabler, herunder lyslederkabler, der måtte være nedgravet, hvor aktiviteten skal stå.

5.15 Efter aktivitetens nedtagning har udlejer intet ansvar i forbindelse med eventuelle skader, der skyldes glemte eller uoptagede pløkker eller andet materiel.

5.16 Såfremt udlejer låner køretøjer af lejer i forbindelse med opstilling/ nedtagning samt af og pålæsning af materiel samt kørsel med dette, kan udlejer ikke drages til ansvar, hvis det lånte materiel forårsager skader på porte, bygninger, maskiner, køretøjer, lysmaster, luftledninger eller på anden måde beskadiger materiel.

5.17 Udlejer er ikke ansvarlig, hvis kørsel med de af denne anvendte køretøjer påfører skader på diverse materiel grundet, at pladsforholdene er for snævre til, at man uden besvær kan foretage almindelig kørsel med store køretøjer på området.

5.18 Ved udlejers montering eller instruktørhjælp skal lejer sørge for, at tilkørselsveje og aktivitetsplads er frit tilgængelig på de aftalte tidspunkter. Indbringning er inkluderet i montagepris, dog max. 15 meter i samme niveau fra bil til opstillingsplads. I tilfælde af forhold som besværliggør indbringning/ opstilling, faktureres lejer herfor efter udlejers skøn for den ekstra tid, som der er brugt hertil.

6. AKTIVITETENS ANVENDELSE:

6.1 Lejer har ansvaret for, at der i forbindelse med oppustelige eller mekaniske aktiviteters anvendelse er opsynspersonale til rådighed i den fulde anvendelsestid. Lejer er ligeledes ansvarlig for, at opsynspersonalet er informeret om aktivitetens korrekte anvendelse og betjening. Lejer er videre ansvarlig for, at opsynspersonalet som minimum er fyldt 16 år.

Udlejer gør opmærksom på, at opsynspersonale mellem 16 og 18 år skal have et skriftligt samtykke fra forældremyndighedsindehaveren til at kunne fungere som opsynspersonale.

Lejer forpligter sig til at opbevare samtykket ved aktiviteten under dennes brug, således at denne kan forevises politiet på forlangende. Lejer forpligter sig til, i tilfælde af blæst, regn, slud, sne, og lignende vejrlig, at lukke aktiviteten ned samt at fjerne blæseren fra opstillingsstedet. Lejer er tillige forpligtiget til at indhente evt. tilladelse til aktivitetens opstilling hos den lokale politidirektør, og overholde de i brugsvejledningen nævnte sikkerheds-/ opsyns- /uhelds- og opslagsbeskrivelser inkl. forankringer og afstandskrav m.v.

6.2 Udlejer oplyser, og lejer accepterer, at aktiviteten kun må anvendes af det publikum, som er beskrevet på forsiden af nærværende kontrakt, både for så vidt angår alder, højde og maksimalt antal personer samtidigt.

6.3 Lejer er orienteret om og har accepteret, at brugere af oppustelige og/ eller mekaniske aktiviteter ikke må bruge fodtøj eller medbringe mad og drikkevarer på aktiviteten.

Brugerne må ligeledes ikke medbringe spidse og skarpe genstande, bruge piercing, have briller m.v., der kan være til fare for brugeren selv samt andre, der deltager i aktiviteten.

6.4 Lejer forpligter sig til at overse, at der ikke opstår faretruende situationer blandt publikum/børnene. Sker det skal aktiviteten straks lukkes ned og må først påbegyndes igen, når der er foretaget en sikkerhedsvurdering af og omkring aktiviteten.

6.5 Lejeren skal sikre, at brugerne ikke hænger/ kravler/ sidder på aktivitetens sider.

6.6 Parterne er enige om, at udlejer mod betaling af en merpris kan stilleopsynspersonale til rådighed ved aktivitetens anvendelse. Pågældende personale skal som minimum have ti minutters pause pr. time, ligesom personalet skal have forplejning af mad og drikkevarer i opsynsperioden.

7. ERSTATNING:

7.1 Skulle aktiviteten blive beskadiget i lejeperioden, er lejer ansvarlig for beskadigelsen. Lejer forpligter sig i denne situation til at godtgøre udlejer ethvert økonomisk tab som udlejer måtte lide, som følge af aktivitetens beskadigelse, herunder at sikre dækning af lejemål, der må aflyses grundet uheldet.

7.2 Skulle skaden medføre, at aktiviteten ikke kan anvendes er udlejer ikke ansvarlig herfor, og lejer kan i denne situation ikke kræve en dekort i lejeprisen.

7.3 Udlejer kan, mod betaling af et aftalt beløb, påtage sig at udbedre skaden i lejeperioden. Udlejer er dog ikke forpligtet hertil.

7.4 Såfremt aktiviteten udebliver, kan erstatningskravet fra lejer aldrig udgøre mere end den aftalte leje for aktiviteten inklusiv tilbehør.

7.5 Så længe aktiviteten er i lejers besiddelse, er lejer forpligtet til at have aktiviteten under konstant opsyn af en myndig person.

7.6 I de perioder, hvor aktiviteten ikke anvendes, er lejer forpligtet til at nedtage/ pakke aktiviteten sammen, som anvist i vejledningen, samt at opbevare den i et aflåst lokale, eller under behørig bevogtning.

7.7 Lejer må ikke montere skilte med tape, klistermærker eller lignende på aktiviteten. Sker dette vil det medføre en efterregning på kr. 350,00 pr. påbegyndt time minimum kr. 700,00 til rengøring.

7.8 Udlejer kan aldrig gøres ansvarlig for erstatningskrav, som stilles af lejer for udgifter, som ikke er udlejer bekendt i skriftlig form.

7.9 Ved levering af aktiviteten kan det forekomme, at denne er fugtig, da der grundet vejrlig og intervallet mellem udlejningerne ikke har været tid/ mulighed for at tørre aktiviteten. Forholdet giver ikke reduktion i lejeprisen.

7.10 Foretager/ påtager lejer sig opstilling af en aktivitet, er man ansvarlig for, at denne altid er forsvarligt forankret. Er det ikke tilfældet, er lejer alene ansvarlig for de skader/ udgifter, som aktiviteten måtte forvolde.

8. NEDTAGNING/TILBAGELEVERING:

8.1 Lejer er forpligtet til, ved nedtagning og sammenpakning af det lejede, at følge udlejers anvisninger.

8.2 Lejer er ligeledes forpligtet til at foranledige, at aktiviteten er omhyggeligt rengjort. Såfremt aktiviteten ikke er omhyggeligt rengjort, har udlejer ret til at lade aktiviteten rengøre på lejers regning. Prisen for rengøring er kr. 350,00 pr. time.

8.3 Såfremt aktiviteten ikke er pakket på den af udlejer anviste måde, har udlejer ret til at foretage en ompakning, hvilket medfører en udgift for lejer på kr. 500,00

8.4 I forbindelse med aktivitetens tilbagelevering til udlejer, er lejer forpligtet til at oplyse udlejer om eventuelle skader eller mangler, som måtte være påført aktiviteten.

8.5 Lejer er erstatningspligtig for enhver økonomisk skade/ mangel, som er påført aktiviteten eller tilbehøret hertil, og som påfører udlejer økonomiske udgifter til udbedring eller forhindrer udlejer i at udleje aktiviteten til tredjemand, samt eventuelt krav fra tredjemand jf. §3.

9. ØVRIGE BESTEMMELSER

9.1 Enhver tvist imellem parterne afgøres ved udlejers hjemting.

9.2 Lejer kan hæve lejekontrakten i en periode indtil to måneder før lejemålets aftalte påbegyndelse ved en skriftlig henvendelse til udlejer, mod betaling at et beløb på 70 % af lejekontraktens samlede pålydende. Hæver lejer lejemålet med kortere varsel end de to måneder, er lejer forpligtiget til at betale det fulde aftalte lejebeløb.

9.3 Udlejer har intet ansvar i tilfælde af force majeure, som umuliggør udlejers opfyldelse af nærværende lejeaftale.

9.4 Udlejer har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter denne aftale til tredjemand.

9.5 Såfremt lejer væsentligt misligholder sine forpligtelser efter nærværende aftale, kan udlejer vælge at ophæve aftalen, og/ eller kræve erstatning i form af positiv opfyldelses interesse eller negativ kontrakts interesse alt efter udlejers valg.

9.6 Eventuelle uoverensstemmelser mellem de enkelte punkter i denne aftale betyder ikke, at de øvrige punkter sættes ud af kraft.

9.7 Er underskriver et selskab, en fond eller en forening, hæfter underskriver som selvskyldnerkautionist.

9.8 Ovennævnte lejebetingelser er gældende med mindre

andet er skriftligt aftalt og bekræftet af Alveen.dk (udlejer).

9.9 Lejer bekræfter med sin underskrift på lejekontrakten, at udlejers lejebetingelser er gennemlæst og accepteret. Lige som lejer forpligter sig til at ansøge den lokale politidirektør om tilladelse til aktiviteten(ernes) opstilling samt at overholde de sikkerhedsregler, der er nævnt i kontrakten eller givet mundtligt med afstandskrav og opsyn m.v

9.10 Mundtlige aftaler, som ikke er overført til kontrakten, annulleres samtidig med kontraktens underskrift.

9.11 Alle priser er i danske kroner og tillægges den til enhver tid gældende moms.

9.12 Lejer er ansvarlig for, at materiellet i sin helhed egner sig til hans behov.

9.13 Alt materiel leveres i gadeplan og afhentes i gadeplan. Såfremt ting skal transporteres op eller ned af trapper, skal dette meddeles udlejer ved afgivelse af bestilling og der beregnes ekstra betaling herfor.

9.14 Ved lejers afhentning af materiel, sker al transport på lejers regning og risiko.

10. BETALING:

10.1 Forudbetaling – 18 dage før første leveringsdag til arrangementet med mindre, at der jf. lejekontrakten, er aftalt en tidligere forudbetaling. Beløbet overføres til: Ringkøbing Landbobank reg. 7670 konto. 2030232, eller lejer fremsender en Generelle leje- og leveringsbetingelser for Alveen.dk anfordringsgaranti på fakturabeløbet inkl. moms senest 8 dage

før første leveringsdag.

10.2 Ved langtidsudlejning betales leveringsomkostninger og de tre første måneders leje 18 dage før leveringsdagen og betalingen for efterfølgende måneder betales den 1. i hver måned.

10.3 Sker indbetalingen ikke rettidigt, vil der blive pålagt en morarente på 2% pr. påbegyndt måned fra forfaldsdato til beløbet indbetales.

10.4 Ved fremsendelse af rykkerskrivelser påregnes der et administrationsgebyr på kr. 150,00 pr. fremsendt rykker.

10.5 Ekstra regninger i forbindelse med leje- og leveringsaftalen betales netto kontant 7 dage.

10.6 Ved misligholdelse af betalingsbetingelserne har Alveen.dk ret til at afhente allerede leveret materiel samt betragte leje- og leveringsbetingelserne som opfyldt fra Alveen.dk side. Dette giver ikke anledning til reduktion i den aftalte lejepris, og enhver opnået rabat på leje- og leveringsaftalen annulleres.

 

alveen.dk